Privatlivspolitik
Her kan du læse, hvilke oplysninger vi får, når du kontakter os, hvad vi bruger dem til, og hvilke rettigheder du har.
Dataansvarlig
REN velvære ApS, Samsøvej 13, 8382 Hinnerup. CVR: 31 48 65 13.
Kontakt: kontakt@ren-velvaere.dk · 71 99 70 77
Hvilke oplysninger vi får
Når du ringer, skriver eller udfylder en formular — også en formular i en af vores annoncer på Facebook eller Instagram — får vi de oplysninger, du selv giver os. Typisk navn, telefonnummer, e-mail og det, din henvendelse handler om (fx dit fag, og hvilket lokale du er interesseret i).
Hvad vi bruger dem til
Vi bruger oplysningerne til at svare dig og følge op på din henvendelse — fx til at aftale en rundvisning eller sende et tilbud på leje af lokale. Grundlaget er, at du selv har bedt om at blive kontaktet (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b), og vores legitime interesse i at besvare henvendelser (litra f). Vi sender ikke nyhedsbreve eller markedsføring, medmindre du særskilt har sagt ja til det.
Hvem der ellers ser dem
Vi sælger aldrig dine oplysninger. Udfylder du en formular på Facebook eller Instagram, modtages den af Meta Platforms Ireland Ltd., som videregiver den til os. Vores mail- og IT-leverandører kan teknisk have adgang til oplysningerne, men må kun behandle dem efter vores instruks.
Hvor længe vi gemmer dem
Fører henvendelsen ikke til en aftale, sletter vi oplysningerne senest 12 måneder efter sidste kontakt. Indgår vi en aftale, gemmer vi det, der er nødvendigt for aftalen, så længe den løber, og regnskabsbilag i 5 år efter bogføringsloven.
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også gøre indsigelse mod vores behandling, bede om at få den begrænset og få udleveret dine oplysninger. Skriv til kontakt@ren-velvaere.dk — vi svarer inden for 14 dage. Er du utilfreds med vores behandling, kan du klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).
Cookies
Hvordan siden bruger cookies, kan du læse på cookie-siden.